Rasmus har de sidste 10 år afholdt mellem 20 og 30 weekendkurser om året i Danmark og Norden. På kurserne lægges der især vægt på, at rytterens opstilling og indvirkninger fungerer inden arbejdet med tölten. Kurserne er opbygget så der gives både individuel og holdundervisning, og er således tilegnet ryttere på alle niveauer.
Kurserne er for det meste afholdt af lokalklubberne som står for tilmelding og booking men er I en gruppe der ønsker et kursus er det bare at ringe og spørge.
Normalvis er et weekendkursus opbygget med holdundervisning lørdag formiddag hvor det primært er grundridning der lægges vægt på, om eftermiddagen er der enkeltundervisning af ca. 20 minutters varighed hvor der samtidig videofilmes et par minutter af hver deltager, videoen bruges så i teorien om aftenen.
Om søndagen rides der to og to i ca. 40 minutter hver time afsluttes med en snak om den fremtidige træning.